Det vi har sammen

Butikstyve hærger

Foto: TV ØST

Tyveri fra mindre butikker er et stadig større problem. Et problem man også mærker i gågaden i Vordingborg. Her er det blevet så slemt, at en butiksejer nu har fjernet alle varer fra gaden.

I gågaden i Vordingborg har indehaveren af forretningen Jonica, Christina Møller Brandt fjernet alle sine varer fra gaden.

Bare denne uge har Christina Møller Brandt været udsat for tyveri af varer udenfor butikken tre gange. Onsdag forsvandt 15 sæt sengetøj

- Det er så frustrerende. Jeg er så vred, siger Christina Møller Brandt.

Flere forretningsdrivende i gågaden oplever et stadig stigende antal tyverier af udstillingsvarer på gaden.

- Det er stort set hver dag. Vi ved, at stiller vi visse varegrupper ud, så forsvinder de, siger Lars Hansen fra Kop & Kande i Vordingborg.

Samme tendens ser man på landsplan. Ifølge de seneste tal fra Dansk Erhverv vurderer hele 40 procent af medlemmerne, at tyveri generelt var blevet værre bare i perioden fra februar til august sidste år.

- Det er mange millioner kroner, vi taler om. Det er ærgerligt, når det er en udgift, som vores medlemmer egentlig ikke burde have, siger Lars Alexander Borke, der er procesdirektør i Dansk Erhverv.

En af grundene til stigningen er, at de dyre varer efterhånden er blevet så godt sikret, at tyveri af mindre dyre varer nu er blevet mere organiseret.

- De varer, der ikke koster så meget, de bliver nu stjålet i så store mængder, at der ikke er nogen tvivl om at det bliver stjålet med henblik på videresalg, siger Lars Alexander Borke.

Tyverier ligger ifølge politiet ikke øverst på prioriterings-listen. I stedet vil forretningerne i Vordingborg blive endnu bedre til at advarer hinanden, når varer er blevet stjålet.

02:06 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App