Butikstyv havde både våben og hash i lommen

En 32-årig mand fra Ringsted blev i går arresteret for at være butikstyv. Men der er langt alvorligere sager på vej mod manden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stjal T-shirt

En 32-årig mand blev i går snuppet for at være butikstyv i Ringsted.

Manden havde en sweatshirt og en T-shirt på sig, hvor butikkens magnetbrik stadig sad fast – og som manden nægtede at kende til.

Sagen mod manden voksede dog, da politiet visiterede manden.

Han havde nemlig en 9 centimeter lang kniv i lommen – og derudover også 1,5 gram hash. Desuden havde han en tåregas-spray på sig.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ejere fik tingene tilbage

Manden fik dog lov til at gå fri, indtil hans sag skal for retten.

Politiet har dog konfiskeret alle ulovlige genstande, og har samtidig også sørget for at de stjålne varer er leveret tilbage til butikkerne.


Nyhedsoverblik