Det vi har sammen

Butikstyv bed mand i ryggen

Foto: TV ØST

En 42-årig mand er ved Retten i Roskilde blevet idømt tre måneders fængsel for tyveri og vold, skriver DAGBLADET Ringsted.

      Manden blev 6. juni afsløret efter at have været på spil i både RingStedet og Premier Outlets Center. Første sted stjal han i Hugo Boss-butikken seks jakkesæt til en værdi af knap 25.000 kroner, mens han i RingStedet stjal ni Global-knive til en værdi af knap 6000 kroner.

      Manden blev dog opdaget, en ekspedient råbte »stop tyven« og efter en flugt blev han indhentet ved Burger King, hvor en 39-årig mand foretog en civil anholdelse. Men der stoppede det ikke. Butikstyven bed nemlig sin overmand i ryggen og brystet, og derfor blev tyven også dømt for vold.

      Den 42-årige erkendte tyverierne, men nægtede volden. Han forklarede i retten, at han var ved at blive kvalt, da han blev holdt fast med et halsgreb. Derfor var det rent selvforsvar og nødværge, da han bed fra sig. Den forklaring troede retten dog ikke på.

      Butikstyven fastholder dog sin uskyld og har derfor anket sagen til landsretten med påstand om frifindelse og strafnedsættelse, oplyser hans forsvarer, Thomas Fogt.
Trods afsløringen i sommer har den 42-årige i øvrigt fortsat sin kriminelle løbebane. Han blev således også dømt for nogle tyverier i Roskilde, hvor han 3. november slog til mod Elgiganten og føtex. I Elgiganten stjal han en minicomputer til 1800 kroner, i føtex nappede han ad to omgange i alt 48 biografbilletter til en samlet værdi på knap 6000 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App