Butikker mangler turister

Sommerlandets mindre erhvervsdrivende mangler kunder. Det dårlige sjællandske vejr får turisterne til at blive inden døre. Det betyder, at nogle sæsonbutikker mister 60 procent af deres omsætning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommeren har mest været regn, kold og blæsende, og det kan de mindre erhvervsdrivende i det sjællandske sommerland mærke.
Klaus Nielsen, der er indehaver af Enø Bageri og Is, har haft sin forretning i 23 år. Han kan ikke mindes en dårligere sommer end i år.

- Det kan godt være at alderen er mig nådig, men jeg kan simpelthen ikke huske en sommer, der har været så dårlig.

Klaus Nielsen er afhængig af den indtjening han laver om sommeren, for i vinterhalvåret der er meget få mennesker på Enø. I år har han mistet 60 procent af sin omsætning i forhold til tidligere år. Det samme oplever de på den modsatte side af vej, hos Enø Grill og Strakhouse.

- Vi mangler jo flere tusinde mennesker, der plejer at ligge på stranden, for de kom jo herind, fortæller ejer, Stine Andersen.

Stine Andersen har endnu ikke opgjort, hvor meget hendes omsætning er faldet, men gætter på, at det også er på omkring de 60 procent.

 


Nyhedsoverblik