Busserne kører igen

Foto: TV ØST

Alle de buslinjer, der torsdag var ramt af arbejdsnedlæggelser i Movias område, kører fredag igen normalt.

Efter torsdagens arbejdsnedlæggelser er den normale bustrafik genetableret, oplyser Movia fredag morgen.

Movia har igen i dag indkaldt ekstra personale i kundecentret til at besvare opkald fra alle de passagerer, der er i tvivl om, hvorvidt de kan tage bussen til arbejde igen. Desuden fremgår det af Moviatrafik.dk, at den normale bustrafik er genetableret.

- Vi er kede af det besvær, vores kunder blev udsat for i går under den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, og glæder os over, at busdriften er normaliseret igen, siger Dorthe Nøhr Pedersen, administrerende direktør i Trafikselskabet Movia.

Rejsegarantien gælder

Kunder, der har benyttet sig af rejsegarantien under den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse, skal inden 14 dage henvende sig til Movia for at få deres taxa-udgifter refunderet. Man kan se reglerne for rejsegarantien på www.moviatrafik.dk/rejsegaranti

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App