Busserne kører igen

Busserne i Ringsted og Haslev kører atter tirsdag morgen - men passagererne kan frygte nye arbejdsnedlæggelser, forudser fagforeningsmand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Busserne i Ringsted og Haslev kører atter normalt - men der vil igen komme arbejdsnedlæggelser og de bliver ikke så kortvarige som dem, der i et par timer stoppede busserne mandag eftermiddag.

Det siger Lennard B. Nielsen, faglig sekretær hos chaufførernes fagforening, 3F i Næstved til Sjællandske

- Uroen ulmer overalt. Og jeg er ret overbevist om, at det meste af Sjælland følger efter næste gang. Chaufførerne føler sig uretfærdig behandlet, siger han.

Helt konkret drejer uenigheden sig om forskellen i lønninger. De sjællandske og københavnske chauffører arbejder nu for det samme firma, Movia, og derfor vil chaufførerne fra det gamle STS også have de samme tillæg som dem, der bliver udbetalt til de københavnske chauffører, der tidligere arbejdede for HUR.

- De får 140 kroner i timen, mens vore chauffører får 120 kroner i timen. Dét er en væsentlig forskel, som vi gerne vil have udlignet, siger Lennard B. Nielsen til Sjællandske.


Nyhedsoverblik