Busser holder stille ved middagstid

Fredag vil busser med udkørsel fra Stege og Nykøbing Falster holde stille fra kl. 12.30

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag middag vil buschaufførerne i Stege og Nykøbing Falster gå til fagligt møde. Derfor vil alle busser på nær en enkelt rute til Odense holde stille fra klokken 12.30 oplyser chaufførerne.
 
På mødet vil chaufførerne diskutere resultatet af overenskomstforhandlingerne. Det har især vakt opsigt, at der - på trods af pæne lønstigninger - fortsat er forskel på lønnen for chauffører i hovedstadsområdet og den øvrige del af landet.
 

Chaufførerne beklager de gener som aktionen betyder for passagererne og understreger, at der køres én omgang på alle skoleruter på Falster og ruter fra Toreby skole efter middagspausen. Det skulle betyde at alle folkeskoleelever har mulighed for at blive kørt hjem.


Nyhedsoverblik