Det vi har sammen

Buschauffør frarøvet taske

Foto: TV ØST

En buschauffør fra Slagelse blev søndag aften udsat for røveri på vej til arbejde.

En 37-årig buschauffør blev i går aftes frarøvet sin taske, da han ved ottetiden var på vej til arbejde.

Røveriet skete på buspladsen på Dalsvinget i Slagelse.

Røveren skubbede chaufføren i brystet, så han mistede balancen og huggede i samme ombæring buschaufførens skuldertaske. Tasken var mærket ARRIVA og indeholdt byttepenge.

Efter røveriet stak røveren af på en knallert, som blev kørt af en anden mand.

De to mænd beskrives som:
A:
mand, ca. 21 år, omkring 170-180 cm høj og udenlandsk af udseende. Iført sort jakke, hvide joggingbukser og sort tætsiddende hue. 
B: mand, ca. 21 år, omkring 165-170 cm høj og udenlandsk af udseende. Iført mørk jakke og mørke bukser.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

Tip os Har du et godt tip?