Bus hjælper på sundhed

Foto: TV ØST

I denne uge kører sundhedskonsulenter rundt og tager temperaturen på sundheden i Guldborgsund Kommune. Opmærksomheden har hjulpet på helbredet.

Kondital, fedtprocent og kuliltemåling - muligheden for at få taget temperaturen på ens egen sundhedstilstand har hjulpet Guldborgsund opad i sundhedsstatistikkerne.

Og bussen, hvor alt kan måles, kører i denne uge igen ud i Guldborgsund.

- Det tror jeg gør en forskel. Der er bare forskel på, om man får det at vide generelt at man skal tabe sig eller holde op med at ryge. Eller når det er dig, det drejer sig om. Det er noget andet, siger Lise Landgren, der er sundhedskonsulent i Guldborgsund Kommune.

Varevognen med udstyr - eller KRAM-bussen - er en udløber af KRAM-kampagnen i 2008, hvor Guldborgsund var en af 13 udpegede kommuner, der satte ekstra fokus på sundhed. Bussen kører stadig, for på to år gik det markant fremad på flere sundhedsfaktorer i kommunen i forhold til de kommuner Guldborgsund ellers sammenligner sig med. Kommunen har ikke kunnet finde andre faktorer, som er anderledes i Guldborgsund i forhold til de andre kommuner, så det tyder på at tiltagene virker.

- Folk er blevet testet, og så når vi kommer igen et halvt år eller et år, så har folk gjort noget som for eksempel mere motion eller rygestop for at gøre noget ved tallene. Og så sker det tit, der er en forbedring, siger Lise Landgren.

02:24 Luk video

Se resultaterne for sundhedsprofilen i 2010 her.

Køreplan for KRAM bussen:

Tirsdag d. 20. marts

Kl. 9.00-10.50: Nysted, foran Super Brugsen

Kl. 12.00-13.50: Sakskøbing, på Torvet

Onsdag d. 21. marts

Kl. 9.00-13.00: Torvet i Nykøbing F.

Torsdag d. 22. marts

Kl. 9.00-10.50: Gedser, foran Told Cafeen

Kl. 11.30-13.20: Væggerløse, foran Borgerservice og Biblioteket

Kl. 14.00-15.50: Idestrup, foran Coma

OBS! Der er tilmeldingsliste ved KRAM bussen på dagen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App