Det vi har sammen

Bundkarakterer til folkeskoler på Lolland

Foto: TV ØST

Lolland Kommune ligger på en delt anden plads i rangeringen over folkeskoler med lavest karaktergennemsnit.

Udkantsdanmark høster de dårligste karakterer, når man sammenligner kommunernes resultaterne fra 9. klasses-afgangsprøverne i 2010. Det skriver Politiken i dag.

Dårligst i regionen ligger Lolland på en delt andenplads med et karaktergennemsnit på 5,6. Derpå følger 7 andre kommuner i regionen trop med en placering i top 18 over de dårligste folkeskoler:

Delt 2. plads: Lolland - karaktergennemsnit 5,6

Delt 7. plads: Guldborgsund, Holbæk og Kalundborg - karaktergennemsnit 5,8

Delt 10. plads: Faxe, Odsherred, Slagelse og Vordingborg - karaktergennemsnit 5,9

Bundkaraktererne i de dårligste kommuner står i stærk kontrast til de bedst rangerede, hvor Lyngby-Taarbæk topper med et gennemsnit på 8,1.

En af årsagerne til de store karakterforskelle er, at elever i høj grad påvirker hinandens præstationer i klassen. Det mener i hvert fald folkeskole-ekspert Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt Kommunal Forskning.

- Mange ressourcesvage elever koncentreret på én skole kan alene have en negativ effekt. De vil mangle rollemodeller i form af stærke elever og en tro på, at de kan gøre det bedre og opnå noget i livet, siger Beatrice Schindler Rangvid til Politiken.

02:10 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App