Bukkejagt på kirkegård

Foto: TV ØST

Nedskydningen af to rådyr på kirkegården i Korsør har vagt furore blandt lokale og Dyrenes Beskyttelse. Men dyrene er skudt med velsignelse fra kirkegårdsudvalget. Rådyrene ødelægger nemlig gravene.

To bukke er foreløbigt blevet nedlagt på Sankt Povls Kirkegård i Korsør. En kirkegård er normalt ikke det mest oplagte sted at bedrive jagt. Men Formand for kirkegårdsudvalget, Hans Martin Nyrup, er glad for resultatet.

 

- Rådyrene er skadevoldere på en kirkegård. Folk ligger mange følelser i deres jord her, og de synes ikke, det er rart, at blomster bliver spist lige efter en begravelse, siger han.

    

Andre metoder er blevet taget i brug inden nedskydningen. Hegn er blevet sat op, og dyrene er blevet drevet ud et efter et. Men de finder vej tilbage.

 

- Jeg kan ikke se det forfærdelige i, at de bliver skudt. Dyr bliver skudt rundt omkring i Danmark, og dyrene er ikke fredede, fordi de er på en kirkegård, siger Hans Martin Nyrup.       

 

Freden på kirkegården brydes ikke bare af skud. Dyrenes Beskyttelse har nu også givet deres besyv i sagen med. De kræver at jagten indstilles.

 

- Jeg så gerne, at dyrene blev fredede, og at tilladelsen til at skyde dem blev taget tilbage. Der må kunne findes en løsning, så dyrene kan reddes, siger Marius Schmidt, Kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Korsør.     

 

Det er Skov- og Naturstyrelsen, der har givet tilladelse til at dyrene skydes.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App