Brydekonflikt nærmer sig en afslutning

Foto: TV ØST

Nykøbing-bryderen Mark O. Madsen ser frem til at løse konflikten med Dansk Brydeforbund - en konflikt, der bl.a. har betydet at han ikke har deltaget i fællestræninger

Hele efteråret har konflikten blæst i brydeforbundet. Men nu ser det ud til at der kommer en løsning på de problemer, der har været mellem Danmarks bedste bryder Mark O. Madsen og Danmarks Brydeforbund - en konflikt som bl.a. har handlet  om planlægningen af Mark O. Madsens træning og som har medført at Nyykøbing-bryderen ikke har deltaget i forbundets fællestræninger.

- Jeg tror og jeg føler, at der snart kommer en afslutning. Det har hele tiden kun været småting, der har skilt os ad, siger forbundets formand, Allan Jakobsen til TV 2 Sporten.

I begyndelsen af februar skal de to parter holde et mæglingsmøde, men allerede nu er de så godt som forsonet.

- Jeg ser frem til mødet og ikke mindst til at få talt tingene igennem. Jeg har stadig nogle krav, som forbundet skal acceptere, men det tror jeg også at forbundet gør, siger Mark O. Madsen   
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App