Bryan Adams-koncert kører lige rundt

Foto: TV ØST

7.000 har købt billet til Bryan Adams-koncerten i Ringsted. Der er plads til 20.000 på Ringsted Stadion.

Men koncertarrangøren er alligevel tilfreds. Han har for længe siden opgivet at fylde stadion:

- Bryan Adams har valgt at lave tre koncerter - tre forskellige steder i Danmark på den her turné. Og det har jo så gjort at interessen for hans show er blevet fordelt ud på tre byer. Det gør det meget svært for os at trække 20.000 til Ringsted. Det ville vi jo kunne, hvis han kun spillede her, siger Anders Sørensen, direktør Koncertkompagniet.

Derfor sigter arrangøren efter 10.000 solgte billetter, og der bliver ikke lukket flere ind af sikkerhedsmæssige grunde. 

- Det bliver en tæt oplevelse. Man sidder ikke 200 meter væk fra kunstneren og hører et eller andet tomt ekko fra en betonmur. Her er det den rene lyd fra højttalerne og man kan stå helt tæt på stjernerne, siger Anders Sørensen.

Han skal sælge 3.000 billetter på to dage for at nå sit mål.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App