Det vi har sammen

Brugerbetalt motorvej kan være på vej til Næstved

Foto: TV ØST

Selv om det ikke indgår i regeringens planer at lave en motorvej mellem Rønnede og Næstved, bliver der nu åbnet op for en brugerbetalt en af slagsen.

En brugerbetalt motorvej kan være på vej mellem Rønnede og Næstved.

Det fortæller P4 Sjælland.

Motorvejen indgår ikke i den trafikaftale, der tidligere på året blev lagt frem, men de store pensionsselskaber åbner nu op for, at vejen alligevel kan blive en realitet.

Garanti for bilister

Det kræver bare, at bilisterne er villige til at betale 10-15 kroner, når de bruger vejen. Anders Eldrup og Peter Schütze er mændene bag OPP - Offentlig-Privat-Partnerskab, som er et samarbejde mellem landets 5 største pensionsselskaber. De offentliggjorde onsdag en rapport om, hvordan selskaberne og staten sammen kan finansiere projekter som netop motorvejen mellem Rønnede og Næstved.

I rapporten fra OPP står der ifølge P4 Sjælland, at staten skal stille garanti for, at et vist antal bilister vil benytte motorvejen i stedet for at køre ad den gratis landevej, hvis den skal blive til noget med deres hjælp.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App