Bruger YouTube i kamp mod kommunen

Foto: TV ØST

Kvinde går til video-angreb mod Lolland kommune, der har tvangsfjernet hendes fireårige søn.

Hvad gør man, når man gennem syv måneder ikke har fået lov til at være sammen med sit tvangsfjernede barn - og når man føler, at alle klagemuligheder har lukket sig?

En kvinde  på Lolland har taget det helt usædvanlige skridt at bruge Youtube i kampen for atter at få barnet at se. Her fremlægger hun i en næsten ti minutter lang video sit syn på sagen.

- Jeg synes ikke, at jeg har gjort noget forkert. Jeg taler fra hjertet, og jeg mener bare, at jeg giver et eksempel på, hvor urimelig en kommune kan opføre sig, siger Marianne Truelsen fra Nakskov.

Men hvad kan en kommune stille op, når borgere bruger internettet som angrebsvåben? Når voldsomme angreb på navngivne kommunalt ansatte bliver offentliggjort og ligger frit fremme?

Se mere i TV2 Øst mandag klokken 19.30

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App