På søndag drager Mogens Hilden der er tidligere overlæge i Maribo og nu aktiv i Bedsteforældre for Asyl , sammen med op til 50 andre bedsteforældre til aylcentret i Sigerslev i håbet om at få dem til at stoppe strejken:
- Vi vil prøve at gøre dem begribeligt, at her i landet kan man ikke presse politikere ved at true med at tage sit liv, siger Mogens Hilden fra Bedsteforældre for Asyl til DR Sjælland.
- Vi vil samtidig fortælle dem, at vi støtter dem i deres krav om gode forhold så længe de er her i landet.
På Røde Kors Asylcenter på Stevns siger leder Helle Jørgensen, at de sultestrejkende har et stående tilbud om hjælp på Asylcentres klinik, hvis de oplever ubehag. Men selvom det nu er 10 dage siden de sidst har spist fast føde, så er situationen ikke akut for nogen af de sultestrejkende, siger hun:
- Heldigvis drikker de stadig både vand og kaffe med sukker i, men det er klart det er uholdbart i længden og de kan tage skade på helbredet, siger centerlederen.
Også centerleder Helle Jørgensen har opfordret de sultestrejkende til at stoppe strejken.