Brønderslev-sag giver travlhed i nabokommune

Foto: TV ØST

I kølvandet på Brønderslev-sagen modtager socialrådgiverne i Guldborgsund Kommune ca. fem gange så mange underretninger som tidligere.

Det betyder, at kommunen akut sætter tre ekstra medarbejder til at undersøge sagerne. Det skriver Dansk Socialrådgiverforening på sin hjemmeside.

- Det skaber et kæmpe arbejdspres. Vi skal have kigget på underretningerne så hurtigt som muligt, og vores medarbejdere skal være i stand til at gå hjem hver dag med god samvittighed, siger borgmester John Brædder (Nyt Guldborgsund) til socialrådgiverforeningen.

Sagen om den misrøgtede og  mishandlede børneflok, der i mange år boede i Lolland Kommune, har derfor fået borgmesteren til  at opnormere Familierådgivningen med tre fuldtidsstillinger i foreløbig seks måneder.

Og inden årets udgang skal politikerne i Guldborgsund Kommune beslutte, om opnormeringen skal være permanent.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App