Det vi har sammen

Brønderslev-far skyder skylden på konen

Foto: TV ØST

Forældreparret i Brønderslevsagen beskylder hinanden for svigt i den uhyggelige sag om misrøgt af parrets børn.

 

Fjendskabet mellem forældreparret i den såkaldte Brønderslevsag blev udpenslet, da faren i en næsten ubegribelig afhøring i retten i Hjørring skulle fortælle om de vilkår, de har budt deres mange fælles børn.

Et familieliv præget af dødstrusler, vold, misrøgt, sexmisbrug og småsvindel, hvor kommuner først sent greb ind.

Den 41-årige mand nægter både vold, misrøgt og sexmisbrug af flere børn, herunder hans egne ældste datter på nu 21 år.

Det var hende, der startede sagen og angav misrøgten i februar 2010.

Manden fik først kontakt med sin datter, da hun var over 17 år. Datteren var forinden vokset op hos sin mor og havde haft ophold på flere institutioner.

Den 41-årige mekaniker skyder det meste af skylden for alle anklager på sin kone, som omvendt gav ægtemanden hele skylden, da hun forklarede sig i nævningetinget i Hjørring.

Anklageskriftet mod parret er ufattelig læsning, men under afhøringen afholdt vicestatsadvokat Michael Møller Hansen sig fra at spørge ind til detaljer om det misbrug, flere børn har været udsat for.

Det er blandt andet kommet frem, at mandens ældste datter er blevet sexmisbrugt, blandt andet ved at blive tvunget til sex med en hest. Et overgreb mandens sønner på 12 og 13 år medvirkede i.

Det afviser han imidlertid.

- Det har jeg aldrig gjort, sagde den 41-årige under afhøringen.

Det samme sagde han, hver gang, han blev spurgt, om han nogensinde havde slået sine børn eller haft samleje med den ældste datter og en yngre datter.

Derfor kan vidneudsagn, herunder videoafspilninger, i retten blive altafgørende i straffesagen, der har udvidet grænser for børnemishandling i Danmark.

Den ældste datter afhøres fredag i retten for lukkede døre.

Brønderslevfamilien startede sin nomadetilværelse på Lolland, hvor de havde syv adresser på få år, inden de efter et kortvarigt ophold i Skanderborg havnede i Brønderslev.

De købte en ejendom formidlet af handelsmand Låsby Svendsen, der er kendt for at administrere og handle faldefærdige ejendomme i Udkantsdanmark.

- Jeg var bange for min kone. Hun var ti gange værre end en tikkende bombe, sagde manden.

02:43 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App