Det vi har sammen

Broarbejde på Sydmotorvejen

Foto: TV ØST

Hele sommeren vil trafikken på Sydmotorvejen blive påvirket af reperationsarbejde ved Bregentvedfrakørslen.

Trafik og vejrliget har slidt på broen, der fører Ny Ulsevej over Sydmotorvejen ved frakørsel 36 Bregentved. Derfor går Vejdirektoratet 1. juni 2009 i gang med at reparere broen. Inden arbejdet på broen igangsættes påbegyndes ultimo maj en række asfaltarbejder omkring broen.
Reparationen skal fremtidssikre broen, og indebærer udskiftning af broens fugtisolering og belægning i det nuværende kørebaneareal og rabatter samt nyt broautoværn. Der vil endvidere være arbejder på broens facader.
Broarbejdet kan medfører trafikale gener på både Sydmotorvejen og Ny Ulsevej i hele udførelsesperioden fra primo juni til ultimo oktober 2009.
På Ny Ulsevej vil der ved brostedet blive opsat signalregulering, og der vil ligeledes være hastighedsnedsættelse i hele udførelsesperioden.
Vejdirektoratet tilstræber at gøre arbejdet hurtigt færdigt og beklager på forhånd de gener, der måtte opstå for trafikanterne. Information om hvor der p.t. arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken i hele perioden kan ses på www.trafikken.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Tip os Har du et godt tip?