Brian Nielsens bokseskæbne udskudt

Det er endnu usikkert, om Brian Nielsens knæ kan holde til et comeback. Eks-bokseren skal gennemgå flere undersøgelser, før en afgørelse kan træffes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stadig usikkerhed om Brian Nielsens comeback i bokseringen. Det står klart, efter nye undersøgelser af eks-bokserens skrøbelige knæ ikke har givet noget endegyldigt svar på, om det kan holde til endnu en tur i ringen.

- Før den endelige beslutning kan foretages om "Super-Brians" mulige tilbagevenden til ringen, må han gennemgå yderligere undersøgelser i Berlin, står der i en pressemeddelelse fra Brian Nielsens promotor Team Sauerland.

Det bliver samtidig slået fast, at disse undersøgelser vil finde sted mod slutningen af denne måned.

Hvis 44-årige Brian Nielsen knæ består undersøgelserne er der lagt op til en comeback-kamp mod bokselegenden Evander Holyfield.


Nyhedsoverblik