Brian Mikkelsen vil fortsætte trods nederlag

Foto: TV ØST

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fortsætter i politik, selv om regeringen skulle tabe magten ved det kommende folketingsvalg.

Meldingen kommer efter, han har sået tvivl om, hvorvidt han vil fortsætte i politik, hvor den nuværende regeringen skulle tage magten ved næste valg.

Men søndag oplyser han til Ritzau gennem sin rådgiver, at han fortsætter. Brian Mikkelsen ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, men fremsender følgende udtalelse:

- Jeg tror, at vi med Lene Espersen som politisk leder vinder valget, og så fortsætter jeg i givet fald som minister. Hvis ikke fortsætter jeg med at arbejde for Det Konservative Parti i Folketinget. Jeg fortsætter i Folketinget, så lang tid vælgerne og partiet vil have mig. Jeg har været i folketinget siden 1994 og har altid været meget stolt og glad for at være medlem af folketinget. Det vil jeg blive ved med at være, siger Brian Mikkelsen, der er opstillet af de konservative i Holbæk-kredsen.

Lørdag mente Brian Mikkelsen noget helt andet. I et interview på den politiske webavis altinget.dk sagde han, at hans fremtid afhang at valgets udfald.

- Det afhænger meget af, om vi er i regering eller ej, så jeg kan ikke sige, om jeg er politiker om fem år eller ej. Hvis jeg ikke er politiker, er jeg direktør et sted, eller også arbejder jeg i udlandet. Hvis jeg forbliver minister, bliver jeg i politik, sagde han.

Over for berlingske.dk sagde han efterfølgende, at han først ville træffe sin beslutning "efter valget." Det kommer senest til november.

- Der er to muligheder. Enten fortsætter jeg i Folketinget eller tager imod et spændende jobtilbud. Det vil jeg vurdere senere, lader han forstå over for berlingske.dk.

/ritzau/

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App