Brian fik bank

Foto: TV ØST

Korsør-drengen Brian Nielsen var ikke i nærheden af sejren, da han i aftes boksede mod Evander Holyfield. Men han var tapper, lyder vurderingen.

Brian Nielsen var uden chance i veterankampen. Evander Holyfield vandt, da kampen blev stoppet i 10. omgang, og der havde danskeren allerede været i gulvet én gang.

Efter kampen blev  Brian Nielsen hyldet af publikum for en stor fight. Og også bokse-kollegaen Mikkel Kessler er imponeret over indsatsen.

-Jeg synes, at Brian gjorde det rigtig godt. Det var lidt forfærdeligt med alle de slag, han fik, men han har altid længtes tilbage til boksesporten, og han gjorde en fin indsats, siger Mikkel Kessler.

Brian Nielsen overvejer nu, om han vil  fortsætte boksekarrieren.

-Hvis jeg skal have en kamp, skal det være inden for det næste halve år. Og jeg skulle nok til USA og Tyskland for at træne, sagde den 46-årige sværvægter på en pressekonference efter kampen.

00:31 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App