Brejninge-Bjergsted Friskole skal undersøges

Så er de fundet. De første fem friskoler, som skal undersøges for, om de forbereder eleverne på frihed og folkestyre. En af dem er Brejninge-Bjergsted Friskole nær Jyderup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så er der sat navn på de første fem friskoler, som skal undersøges for, om de forbereder eleverne på frihed og folkestyre. En af dem er Brejninge-Bjergsted Friskole nær Jyderup på Vestsjælland. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Det er jo ikke noget, vi er vant til, men så får vi da skriftliggjort nogle af de ting, vi allerede gør. Det er udmærket, siger skoleleder Berith Bonneen på Brejninge-Bjergsted Friskole.

Skolen er opstået som en forældreprotest mod lukningen af en tidligere folkeskole på stedet. Som den eneste af de fem friskoler har den ikke et religiøst fundament.

Eftersynet er et led i regeringens strategi mod radikalisering af unge, og senere skal yderligere 20 friskoler undersøges. Skolestyrelsen skulle allerede i efteråret have udvalgt de fem skoler blandt Danmarks 500 fri- og privatskoler, men først nu er listen klar. En er katolsk, en er knyttet til Y's Mens Club, og to er muslimske. Kun en skole arbejder uden et religiøst fundament - det er Brejninge-Bjergsted Friskole.


Nyhedsoverblik