Brasilianer dribler sig ind i FC Vestsjælland

Foto: TV ØST

Slagelse-klubben har hentet en spiller, som træner Ove Pedersen kalder en af de mest talentfulde spillere, han har arbejdet med

- Det er en af de mest talentfulde spillere, jeg nogensinde har arbejdet med, siger Ove Pedersen til klubbens hjemmeside.

Således omtaler cheftræner Ove Pedersen den 24-årige brasilianer Thiago Pinto Borges, også kaldet Thiago, som altså nu skal tørne ud for FC Vestsjælland.

Ove P. fortsætter på hjemmesiden
- Desværre nåede jeg ikke at arbejde med Thiago i ret lang tid, da jeg skiftede som træner til AGF, så jeg ved ikke hvorfor, han ikke slog igennem i superligaen. Men der er ikke nogen tvivl om, at Tiago har et enormt potentiale, som endnu ikke er blevet forløst, og det er dét, jeg håber vil ske i FC Vestsjælland. Han har spillet tre år i udlandet, han er blevet ældre og fået en kæreste, så jeg håber og tror på, at gennembrudet kan komme i FCV.

Snuppet for næsen af de store drenge
Som cheftræner i Esbjerg var Ove Pedersen med til at hente den dengang blot 15-årige Thiago til klubben, og dette skete for næsen af storklubber som Valencia og AC Milan, hvor den unge brasilianer også havde vist sig frem. De seneste par sæsoner har Thiago optrådt for svenske Trelleborg FF, og inden da har han også spillet i en kortere periode i Kroatien.

Thiago kan spille alle pladser på den offensive midtbane og i angrebet.

Udover Borges har FC Vestsjælland denne vinter sikret sig Rasmus Festersen, der vender hjem efter et halvt års ophold i Australien

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App