Det vi har sammen

Brandfolk beskudt med fyrværkeri

Foto: TV ØST

Brandfolk blev mødt med kasteskyts og fyrværkeri, da de nytårsaften kørte ud for at slukke påsatte brande i Nordbyen i Slagelse og i Motalavejs-kvarteret i Korsør. Politiet måtte rykke ud for at beskytte brandfolkene.

Øjenvidner fortæller til TV2 Øst, at unge ballademagere i flere omgange fyrede bomberør og kastede ”ting” efter brandfolkene. Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at politiet i flere omgange måtte rykke ud for at sikre brandfolkene under deres arbejde.

Og det var en uhyre travlt aften for mandskabet i Slagelse Brand og Redning. Det blev alarmeret ikke mindre end 23 gange i løbet af aften- og nattetimerne. Langt de fleste af udrykninger var til påsatte brande i affaldscontainere eller til biler, der blev futtet af.

I alt har brandvæsnerne i vores region rykket ud til små 50 brande i løbet af aften- og nattetimerne. Heldigvis er der ikke kommet nogen alvorlig til skade i forbindelse med brandene.

Politiet oplyser også, at det ikke har fået nogen meldinger om alvorlige fyrværkeri-skader.

 

 

03:06 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App