Det vi har sammen

Brandfolk afviser spark på gris

Foto: TV ØST

Det var ikke rednings- og brandfolkene, der i mandags sparkede en gris fra den svinetransport, der væltede på Storebæltsforbindelsen.

På videoklippet i TV kunne man kun se, at en fod sparkede en gris, der lå ned på vejbanen på Sprogø efter ulykken i mandags.

Det fik i dag Dyrenes Beskyttelse til at sige, at de nu ville rette henvendelse til rednings- og brandfolkene og fortælle dem, at de ikke må og behøver at sparke en gris, der ikke vil flytte sig.

Men det er slet ikke en brandmand, der sparker grisen, lyder det nu fra Slagelse Brand og Redning:

- Det er ikke en af vores folk. Vi går ikke i cowboybukser og gummistøvler, og derfor har vi intet med den behandling af den omtalte gris at gøre, siger Søren Lundhild, viceberedskabschef hos Slagelse Brand og Redning.

Det er uvist, hvem det personen er, som sparker den gris, der ligger ned.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App