Kort før midnat løb alarmen ind om voldsomme flammer fra Jem og Fix’ udendørslager ved Ringsted. Lageret, der var fyldt med træ, var omspændt af ild, og hele brandvæsnets styrke blev sat på slukningsarbejdet.
Da der ikke umiddelbart var noget på stedet, der kunne have været årsag til branden, så undersøger politiet nu, om den kan være påsat.
Og branden i byggemarkedet var nattens anden brand for Ringsted Brandvæsen. Kort forinden var to biler brudt i brand foran Supergross i Kærup.
Ilden kan muligvis være opstået af sig selv, men også her skal politiets teknikere nu undersøge nærmere.
Politiet arbejder ikke umiddelbart ud fra, at der skulle være en sammenhæng mellem brandene.