Brand ved ungdomsklub i Nordbyen

Endnu engang har en påsat brand ramt Nordbyen i Slagelse. I torsdags gik det ud over en ungdomsklub. Men det slår ikke pædagogerne ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet på Rosenkildegården i Slagelse gør status.

- Vi er meget vrede og skuffede over, at man kan finde på, at reagere på den her måde, siger Helle Blak, som er leder af ungdomsklubben.

Klubben er bare det seneste mål, for en lang række af påsatte brande i Nordbyen.

- Det her, er jo ikke længere en drengestreg. Det er en skade til flere millioner nærmest. Plus, at det betyder rigtig meget for dem der bruger stedet herude, siger Helle Blak.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet, og derfor nåede ilden aldrig helt ind til selve klubben. Men første sal er hårdt ramt af vandskader. Det betyder, at klubben har været nødt til at lukke ned, indtil det er afgjort, om det er sikkert at opholde sig på stedet.

De ansatte håber, at klubben kan åbne igen allerede på tirsdag.


Nyhedsoverblik