Brand tæt på sommerhusområde

Et ulovligt antændt bål var i går årsag til en større naturbrand. Odsherred Brandvæsen måtte rykke ud, da branden nærmede sig et sommerhusområde.

Branden begyndte på fællesarealet mellem Fyrrevang og Siddinge Fjord, hvorefter den bevægede sig mod selve sommerhusområdet. Det skriver Odsherred Avis.

Odsherred Brandvæsen blev indsat for først at stoppe udbredelsen mod sommerhusområdet. Det var et større arbejde at slukke branden, da det ikke var muligt at køre på arealet med tankvognene.

Da branden i vegetationen var slukket, kunne brandvæsnet koncentrere sig om at slukke årsagen til branden, en ulovlig afbrænding af et Skt. Hans bål.

Slukningsarbejdet tog to timer, og der blev brugt 24.000 liter vand, og der brændte ca. 3.000 kvadratmeter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App