Brand på kostskole

Mandag nat udbrød der brand på Krumsø Fri og Kostskole i Søllested. Ingen kom noget til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

22 børn lå og sov i hovedbygningen, da der mandag nat udbrød brand på Krumsø Fri og Kostskole. Det skriver folketidende.dk.

Det var skolens nattevagt, der opdagede branden, da han hørte støj fra det, han først troede var et indbrud. Han gik straks igang med at få børnene ud, og brandvæsnet fra Nakskov blev alarmeret.

I løbet af få minutter fik alle børnene overtøj på og kom udenfor, og der var ro og overblik over situationen, da brandvæsnet ankom.

- Det er et utroligt flot stykke arbejde, den vågne nattevagt har udført, siger indsatsleder Morten Andersen fra Lollands Brandvæsen til folketidende.dk.

Der er sket omfattende røgskade på skolens, som nu står foran et stort oprydnings- og rengøringsarbejde. Nogle af eleverne må sendes hjem, mens oprydningsarbejdet står på, men de forventes at kunne vende tilbage til skolen på søndag.


Nyhedsoverblik