Brand på Forsorgshjemmet Saxenhøj

To personer blev kørt på sygehuset efter en brand på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing søndag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personalet på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing opdagede branden ved 21-tiden søndag aften.

Indsatslederen på stedet, Svend Rykjær, oplyser til Folketidende, at to personer er blevet kørt på sygehuset til behandling for lettere røgforgiftning.

En 53 årig kvindelig beboer fra forsorgshjemmet er anholdt og sigtet for påsættelse af branden. Hun vil blive afhørt i løbet af mandag formiddag.

Branden opstod i kvindens lejlighed og tidligere hændelser tyder ifølge politiet på, at det er den 53 årige kvinde, som er skyld i branden.


Nyhedsoverblik