Brand i værksted bredte sig til dunke med motorolie

00:30

En brand i et tidligere autoværksted i Sneslev mellem Ringsted og Haslev bredte sig natten til lørdag til dunke med opmagasineret motorolie. Ingen kom noget til ved branden.

En brand på et tidligere autoværksted i Sneslev mellem Haslev og Ringsted spredte sig natten til lørdag til dunke med oplagret motorolie.

Det oplyser Midt- og Sydsjællands Brand og Redning til TV ØST.

- Meldingen om branden kom klokken 04.16, og da jeg kom derud var glasset i porten til værkstedet sprængt, og jeg kunne se, at det brændte i taget og i en stål-reol indenfor. Her stod blandt andet dunke med motorolie opmagasineret, fortæller indsatsleder Torben Larsen fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning.

Hurtigt slukket

Han understreger, at branden på trods af olien ikke bredte sig voldsomt, og at den hurtigt blev slukket.

- Der kom nogle sodskader og nogle skader på taget, men branden kom hurtigt under kontrol, og der var ingen skader på beboelsen ved huset, fortæller Torben Larsen.

Bilist slog alarm

Han fortæller, at det var en kvinde, der kørte på vejen mod Haslev, der opdagede branden og slog alarm. Dernæst vækkede hun beboerne i huset. Ingen kom noget til ved branden.

Branden er muligvis opstået som følge af en kortslutning – men politiets teknikere vil undersøge brandstedet mandag for at fastslå årsagen til brandens opståen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App