Politiet og brandvæsnet måtte i går rykke ud til en ildebrand i en kælder i en beboelsesejendom.
På grund af kraftig røgudvikling iværksatte politiet evakuering af beboerne i opgangen.
En 31-årig mandlig beboer i ejendommen havde ca. 1½ time tidligere lagt noget tøj i tørretumbleren. Da han kort før anmeldelsen ville hente tøjet, kunne han se gløder i tøjet.
Ved åbning af lugen til tørretumbleren udbrød der brand i tøjet men beboeren kunne ikke selv slukke ilden på grund af røgudviklingen.
Da brandvæsnet havde fået slukket branden, kunne der kun konstateres skader på tørretumbleren og tøjet i den. Politiet foretager sig ikke yderligere i anledning af branden.