Ifølge TV2 ØST's oplysninger er der tale om en voldsom brand i etageejendommen i Svendsgade i Slagelse. Rockergruppen Bandidos har netop overtaget ejendommen, og taget den i brug som klubhus.
Rockergruppen har ikke før haft klubhus i Slagelse. Og ved åbningsfesten sidste fredag skulle der angiveligt have været tumult mellem Bandidos og en anden gruppe i byen, og politiet mødte frem.
Politiet ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt branden kan er påsat. Teknikere skal nu undersøge brandstedet.