Brand i Korsør var påsat

Familien mener, at der er tale om en mordbrand, som datterens ekskæreste står bag. Og de anklager politiet for at have svigtet i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet bekræftede søndag eftermiddag, at der er tale om en påsat brand. Og familien mener altså at vide, hvem der har påsat den.

Ifølge familien er datteren tidligere blevet overfaldet af den voldelige ekskæreste. Han har dog - ifølge TV2 ØSTs oplysninger - ikke polititilhold og dermed forbud mod at opsøge datteren.

Johannes Skree-Lassen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi bekræfter, at der har været "noget bøvl med en ekskæreste" inden branden. Han kender ikke sagen i detaljer, da den er foregået i en anden politikreds. Og ønsker derfor ikke, at kommentere familiens forklaring.

Ifølge familien er datteren igennem den seneste måned blevet overfaldet og chikaneret af ekskæresten. Og hun har gentagne gange henvendt sig til politiet.

Familien blev tidligt i morges hjulpet ud af det brændende hus af naboer og folk fra området.


Nyhedsoverblik