Brand i Kalundborg

En brand i et pakhus sendte mandag store røgskyer ind over Kalundborg. En 52-årig blev lettere forbrændt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Branden brød ud lidt efter klokken 14 på Sydhavnen i Kalundborg.

En 52-årig medarbejder på stedet blev kørt til behandling på sygehuset for lettere forbrændinger.

Pakhuset indeholder 1000 tons træpiller, og branden  udviklede en del røg, der drev ind over Kalundborg by. Røgen var ifølge brandvæsnets indsatsleder ikke farlig.

Lidt efter kl. 16 kunne politiet informerer om, at branden var under kontrol. Det lykkedes at undgå, at der gik ild i de mange træpiller - og det var altså kun selve lagerhallen, som ilden havde fået taget i.

Hvordan branden begyndte vides endnu ikke.


Nyhedsoverblik