Brand i Holbæk var muligvis påsat

Foto: TV ØST

En ung kvinde lå og sov, da der i går udbrød brand i en ejendom i Holbæk. Politiet har mistanke om, at branden kan være påsat.

En 23-årig kvinde lå og sov i lejligheden ovenover, da branden blev opdaget i aftes. Heldigvis blev hun reddet ud, før røgen nåede hendes lejlighed.

Den mand, der bor til leje i lejligheden var ikke til stede, og politiet har endnu ikke fundet ham.

Ifølge politiet var der omstændigheder ved branden, der kunne tyde på, at den var påsat.

- Der var tre arnesteder. Det vil sige, at branden opstod tre forskellige steder samtidig, og det vil vi selvfølgelig undersøge nærmere, for det kan give en mistanke om, at branden kunne være påsat, fortæller politikommissær Lars Mogensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Tanken om, at det måske ikke var et uheld, skaber utryghed.

- Det er da foruroligende, hvis det viser dig, at branden var påsat, siger Mette Blicher, der bår skråt overfor den ejendom, der brændte.

TV2 Øst har i dag talt med flere beboere på vejen ud over Mette Blicher. Ifølge rygterne på vejen tyder MEGET på, at der blev handlet narko på adressen.

Om der er hold i de rygter, og om der er en sammenhæng med branden, det ved politiet endnu ikke.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App