11 evakueret under brand

Foto: TV ØST

En brand hærgede lørdag morgen en beboelsesejendom i centrum af Slagelse. Branden er formentlig startet på loftet, hvor en hjemløs overnattede.

Politiet slog alarm klokken lidt i ni lørdag morgen, da de fik melding om brand i en ejendom i Bredegade i Slagelse.

Branden er brudt ud i tagkonstruktionen, og det er formentlig en hjemløs, der har overnattet i et pulterrum, der ved et uheld har antændt branden.

-Vi skal lige have talt med ham. Men vi formoder, at det er rygning i sengen, der har startet branden, fortæller vagtlederen ved Sydsjællands- og Lolland Falsters politi.

Ingen kom til skade ved branden. Men to lejligheder var efterfølgende så røgskadede, at beboerne måtte genhuses af kommunen.

00:36 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App