Det vi har sammen

Brand i Dianalund var påsat

Foto: TV ØST

En kvindelig patient har erkendt at stå bag.

Det var en 38-årig kvindelig patient, der i går stod bag den voldsomme brand på det psykiatriske hospital Filadelfia i Dianalund. Det har hun nu erkendt over for politiet.

- Hun har erkendt, at hun har sat ild til et gardin i et opholdsrum, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, der også fortæller, at det blandt andet var vidneafhøringer, der førte politiet på sporet.

Kvinden var en ud af to patienter, der i forbindelse med branden stak af fra hospitalet, men hun blev anholdt i nærheden af stedet kort efter. Den anden patient, en 36-årig mand, var på fri fod i et par timer og blev anholdt i Sorø.

Politiet venter nu på at skulle afhøre kvinden.

- Vi har endnu ikke kunnet afhøre hende grundigt på grund af hendes tilstand lige nu, fortæller Søren Ravn til TV2 Øst.

Kvinden er nu sigtet efter §180 og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Næstved.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App