Mor anklager bosted

Mor til udviklingshæmmet har opdaget, at datterens penge flere gange er blevet brugt til at betale inventar og hvidevarer til sit bosted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lotte Mogensen har i årevis forsøgt at få styr på, hvorfor hendes datters konto altid er gabende tom.
Datteren er udviklingshæmmet og bor på et bosted i Næstved, der drives af Marjatta-fonden.

Da Lotte Mogensen fik adgang til datterens kontoudtog, fik hun et chok. Det stod klart, at datterens penge blandt andet var brugt til indvendig indretning - og hvidevarer til bostedet.

- Jeg vidste, at der foregik noget ulovligt. Inventar er nemlig ikke lejernes udgift, fortæller Lotte Pedersen.

Med hjælp fra en advokat krævede Lotte Mogensen penge tilbage til beboerne.
Marjatta-fonden erkendte, at regningen for hvidevarerne ikke skulle være havnet hos de udviklingshæmmede og betalte 18000 kroner tilbage.

- Den konkrete sag var en fejl, og den er nu korrigeret, og så er det dét, fastslår Torben Anker Sørensen, som er formand for Marjatta Hjemmenes Støttefond.

Men Marjatta har et etisk problem, lyder kritikken fra Sytter Kristensen, formand for LEV - foreningen for udviklingshæmmede og pårørende.

Lotte Mogensen mener fortsat, at fonden skylder beboerne penge, faktisk op til 300.000 kroner.

Selvom Marjatta ikke enige, lover fonden nu at se regningerne efter i sømmene igen.

- Set i lyset af de rejste spørgsmål vil jeg opridse principperne for for brugen af midler hos Marjatta, fortæller Torben Anker Sørensen.

For Lotte Mogensen er det for sent at genvinde tilliden.

- Jeg håber, at de folk, som arbejder på det sted, ikke får lov til at bestride deres stillinger meget længere, er hendes udmelding.


Nyhedsoverblik