Bornholm trumfede 4 regionale købstæder

Kampen om at blive Danmarks Smukkeste Købstad blev vundet af Svaneke på Bornholm. Dermed tabte Sorø, Præstø, Nysted og Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke nok blot at være smuk. Der skal noget mere til.

Det må indbyggerne i Sorø, Præstø, Nysted og Kalundborg sande, efter titlen som årets købstad i dag gik til bornholmerne i Svaneke.

Det oplyser Bygningskultur Danmark, der afholder konkurrencen, i en pressemeddelelse.

15 byer var med

På 2. og 3.-pladsen kom henholdsvis Ribe og Ebeltoft.

I alt 15 byer indgik i konkurrencen, der blev afgjort med en afstemning på nettet. De tre vindende byer fik til sammen mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

Organisationen oplyser dog ikke, hvor mange danskere der deltog i afstemningen.

Kalundborg på delt sidsteplads

Afstemningen var ikke nådig ved de lokale købsteder i konkurrencen.

Værst gik det for Kalundborg, der sammen med Kerteminde fik en delt sidsteplads i konkurrencen. Bedst for de lokale købsteder gik det for Præstø, der kom på en 5. plads i afstemningen med sammenlagt 6 procent af de afgivne stemmer bag sig.


Nyhedsoverblik