Ifølge en rundspørge som Berlingske Research har foretaget
blandt mere end halvdelen af landets borgmestre mener over 70 procent, at deres kommuner "slet ikke" eller "i mindre grad" kan bevare et uændret serviceniveau, hvis deres udgifter kun må vokse med pris- og lønudviklingen frem til 2013.
I rundspørgen vurderer borgmestrene, hvor forringelserne konkret vil blive udmøntet. Over halvdelen angiver, at der bliver nedlagt stillinger i skoler og daginstitutioner - og næsten hver tredje varsler lukninger af børneinstitutioner næste år.