Det vi har sammen

Borgmestre til transportminister for at få ny vej

Foto: TV ØST

Fire sjællandske borgmestre vil nu lægge pres på transportministeren for at få en ny landevej tværs over Sjælland fra Kalundborg til Rønnede.

De fire borgmestre fra Næstved, Slagelse, Kalundborg og Faxe skal mødes med transportmininster Henrik Dam Kristensen (A) den 25. januar. Det skriver Sjællandske i dag. Borgmestrene og ministeren skal diskutere den sjællandske tværforbindelse, A22, som er en ny vej fra Kalundborg til Slagelse og videre til Næstved og Rønnede.

- Alle 17 borgmestre i Region Sjælland er enige om, at den vej har førsteprioritet. Vi presser på for at få fremskyndet vejen. Det betyder noget, at der er så bred enighed om et projekt. Og det er vigtigt, at vejen bliver etableret senest i forbindelse med Fehmern-forbindelsen er færdig. Vi gør, hvad vi kan for at ministeren ikke glemmer A22, siger Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (A) til Sjællandske.

Carsten Rasmussen havde oprindelig inviteret transportministeren til Næstved. Men der kunne ikke blive plads i ministerkalenderen. Derfor skal borgmestrene nu i stedet en tur til København.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App