Borgmestre står tidligt op

Tre af regionens borgmestre stod tidligt op i dag for at demonstrere på Køge Bugt Motorvejen. De er bange for, at der ikke kommer en udvidelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var ikke meget tid til morgenkaffen i dag for tre af regionens borgmestre.

Borgmestrene fra Slagelse, Næstved og Vordingborg demonstrerer sammen med Køges borgmester på Køge Bugt Motorvejen. De er bange for, at folketingspolitikerne glemmer de mange trafikpropper. Derfor er borgmestrene at finde ved afkørsel 32 Ølby/Køge i dag, hvor de håber på en udbygning af Køge Bugt Motorvejen.

Det er til november, at borgmestrene frygter, at landspolitikerne glemmer motorvejen. Her skal der nemlig fordeles penge til landets motorveje.

- Vi vil gerne sende et signal om, at man skal fastholde fokus på udvidelsen. Vi oplever nemlig, at det er et af de steder hvor de fleste borgere må holde i kø, siger Vordingborgs borgmester, Henrik Holmer, til P4 Sjælland.

En udvidelse af motorvejen er det eneste rigtige at gøre, forklarer Henrik Holmer.

- Vi kan jo hver eneste morgen høre, at der er kø ved Karlslunde og Solrød Syd. Så hvis vi får et ekstra spor i hver retning, kan de borgere, som pendler til København, komme hurtigere indtil byen og hjem, forklarer Henrik Holmer.

De fire borgmestre laver også en kort film om deres sag. Den bliver sendt til Transportministeren.


Nyhedsoverblik