Borgmestre: Mobiler skal virke i sommerhuse

En ny teknologi skal snart sikre, at vi får lynhurtigt internet og mobilnet overalt i Danmark. Men 38 borgmestre er bekymrede for, at sommerhusområderne ikke får del i det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunerne kæmper med "sorte huller" i mobildækningen i flere sommerhusområder.

Et af hullerne findes hjemme hos Bent Weddel i Skærby ved Nykøbing Sjælland.
- Vi har problemer, når vi bliver ringet op. Så skal vi enten gå ud i køkkenet eller hen til et af vinduerne for at kunne ringe. Nogle gange må vi ud i haven, fortæller han.

Med et nyt landsdækkende 4G-net på vej, håber borgmestrene i Odsherred, Stevns og 36 andre kommuner, at  hullerne forsvinder.
Derfor har de skrevet et brev til Erhvervsminister, Ole Sohn.

- Vi vil sikre, at når nu der kommer ny teknologi og nye telefonmaster, så skal sommerhusene også være dækket, siger borgmester i Odsherred Kommune, Thomas Adelskov (Soc. dem)

Situationen med den dårlige mobildækning har eksisteret længe:
- Sådan har det været altid, mens vi har haft telefon. det er vel ikke tilfredsstillende. Når man har en telefon, forventer man, at den kan virke.

Sådan bør det ikke være, mener borgmesteren i Odsherred:

- Det er jo urimeligt, at man ikke kan bruge sim mobiltelefon eller komme på nettet, blot fordi vi bor uden for de store byer, siger Thomas Adelskov.

Det er ikke kun i sommerhusområderne, det kniber med at bruge mobiltelefonerne - sådan er det også flere steder inde i landet.

- Jeg skal bruge et bedre signal til at kunne komme igennem hele tiden - ligesom alle andre i Danmark. Mere forlanger vi ikke her i Udkantsdanmark. Eller Vandkantsdanmark, som det hedder, siger René Søtrensen fra Fårevejle.

Ingen ved hvornår det nye 4G net kommer op at køre.


Nyhedsoverblik