Borgmestre: Lad tyskere købe sommerhuse

Tyskere, svenskere og andre udlændinge skal have lov at købe sommerhus i Danmark. Det mener 36 ud af 77 borgmestre, der har deltaget i en rundspørge, som DR har lavet. Det svarer til lige under halvdelen af de adspurgte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kun 32 borgmestre er tilhængere af, at de nuværende regler om sommerhuskøb bevares. Det skriver dr.dk.

Sommerhusreglen, der også er kendt som det femte EU-forbehold, kræver, at købere af sommerhuse i Danmark skal have bopæl i landet. Ja-sigerne er fordelt over hele landet og tæller blandt andre borgmestre fra Lolland, Guldborgsund.

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) afviser at ophæve den danske særregel.

- Jeg har ikke - og jeg tror heller ikke, at andre i denne regering har - tænkt mig at ændre på den her regel. Vi skal finde andre udviklingsstrategier end at sælge vores dejlige feriehuse til tyskerne, siger han til dr.dk.

/ritzau/


Nyhedsoverblik