Borgmestre imod sukker-afgift

De tre borgmestre i Nordvestsjælland er dybt bekymrede over regeringens planlagte sukkerafgift og risikoen for tab af mange lokale arbejdspladser. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

  Derfor har Kalundborgs borgmester Martin Damm (V), Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V) og Odsherreds borgmester Thomas Adelskov (S) trodset partiskellene og skrevet en fælles appel til skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og Folketingets skatteudvalg.

Beauvais Foods i Svinninge producerer marmelade, rødkål, rødbeder, asier og andre survarer. Råvarerne kommer typisk fra grøntsagsavlere på Lammefjorden.

 - Det har en enorm betydning for vores lokalområde, hvis sukkerafgiften gennemføres i den form, der er lagt op til. De 136 arbejdspladser i Svinninge kan blive direkte berørt, og samtidig bliver 80 procent af råvarerne leveret fra lokale landmænd, siger borgmester Søren Kjærsgaard til Nordvestnyt.

De nordvestsjællandske borgmestre er enige i, at befolkningens sundhed skal fremmes. Men de mener, at afgiften rammer skævt og unødigt på fødevarer, der ikke er de største sundhedssyndere.

 


Nyhedsoverblik