Borgmestre angriber Trafikstyrelsen

Ti frustrerede sjællandske borgmestre retter nu et nyt angreb mod Trafikstyrelsen i forbindelse med jernbaneprojektet mellem Ringsted og København,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ti sjællandske borgmestre anklager Trafikstyrelsen for at tilbageholde oplysninger, der skulle vise, hvordan henholdsvis 5. sporløsningen og nybygningsløsningen ville se ud i blandt andet 3D-format. De vil have en film, der kan vise, hvordan især den en ny jernbane, ville se ud i landskabet med broer, dæmninger og støjskærme.

Derfor søger de nu aktindsigt i alle de visualiseringer, Trafikstyrelsen ligger inde med, i håbet om, at det kan frembringe ny viden, skriver Dagbladet

Folketingets trafikudvalg har afvist at bruge flere penge på visualiseringer, og derfor prøver borgmestrene nu at forfølge sagen på anden vis. Men ifølge Trafikstyrelsen er der ikke noget at komme efter.

- Der er tale om en misforståelse. Det, der står nævnt i udbudet, er en teknisk projektering. Det vil sige, at vores tekniske rådgiver har leveret data, som vi så har kunne lave visualiseringer ud fra. Det er leveret, og materialet giver mange muligheder for visualiseringer, som vi også har lavet. Men vi har ikke koncentreret os om præcis sådan en film.

 

 


Nyhedsoverblik