Det vi har sammen

Borgmestre accepterer stramme tøjler

Foto: TV ØST

Over halvdelen af landets borgmestre accepterer, at budgetterne ikke kan udbygges med flere penge til velfærd. Men Kalundborgs borgmester, Martin Damm, er utilfreds.

Den alvorlige økonomiske krise i Danmark har lagt en dæmper på kommunernes ellers traditionelle krav om flere penge til velfærd.

Over halvdelen af landets borgmestre er tilfredse eller meget tilfredse med, at S og SF valgløfte om, at kommunernes udgifter må vokse med 1,4 procent årligt ikke blev til noget, da regeringsgrundlaget blev handlet på plads med De Radikale.

Det viser en ny rundspørge fra Berlingske Research, som 50 borgmestre har svaret på.

Undersøgelsen kommer netop, som landets kommuner har sat punktum i budgetterne for næste år, hvor tre ud af fire kommuner melder om servicebesparelser.

Alligevel er det kun et mindretal blandt borgmestrene, som kritiserer den stramme og fastlåste økonomi.

Og det kommer ikke bag på næstformand i KL, Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V).

- Landets situation er sådan, at der ikke på den lange bane er plads til en udgiftsstigning på 1,4 procent.

- Så hvis regeringen havde meldt det ud, ville det have været en stakket frist, for så havde vi skruet serviceniveauet op for derefter at blive tvunget til at skære det ned igen. Derfor er det i virkeligheden bedst at holde det udgiftsniveau, vi har i dag.

Det siger han til Berlingske.

Utilfreds Kalundborg Borgmester 

Det er overvejende borgmestre fra Venstre og de Konservative, der er meget utilfreds med, at de to regeringspartier ikke står ved deres løfte om mere service til borgerne.

Blandt dem er Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V).

- Hvis man lover noget i en valgkamp, må man også stå ved det. Ellers er det falsk varebetegnelse, siger han til Berlingske.

De socialdemokratiske borgmestre deler sig i to lige store lejre af henholdsvis tilhængere og modstandere af nulvæksten.

Men ifølge Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj Kommune, vil det betyde forringelser, hvis ikke der bliver tilført nye penge.

- Det vil være en katastrofe, for så står den fortsat på nedskæringer. Jeg ved ikke, hvad det ender med, men alt andet end nulvækst vil være godt, siger han til Information.

 

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?