Det vi har sammen

Borgmesterunderskrift var ulovlig

Foto: TV ØST

Statsforvaltningen Sjælland har truffet afgørelse i sagen om tidligere borgmesters lejeaftale på Storegade i Asnæs. Finn Madsen handlede groft uagtsomt og er erstatningspligtig. Han anerkender afgørelsen.

Byrådet i Odsherred Kommune var modstander af aftalen, men tidligere borgmester Finn Madsen (S) satte alligevel sin underskrift på en 10-årig lejekontrakt for et hus på Storegade 19 i Asnæs. Det var ulovligt, og derfor er Finn Madsen erstatningspligtig. Det fastslår Statsforvaltningen Sjælland efter næsten to års overvejelser, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Finn Madsen havde ikke den fornødne bemyndigelse til at indgå lejemålet med ejeren af huset, Asnæs Folkeaktieselskab, og det er en skærpende omstændighed, at han med 15 års borgmestererfaring alligevel satte den kontroversielle underskrift på papiret. Betingelserne for at forvaltningen kan indlede en erstatningssag mod ham er ifølge statsforvaltningens afgørelse til stede.

Erstatningen kunne i værste fald beløbe sig til over fire millioner kroner - et beløb svarende til den årlige leje over 10 år. Da huset er lejet ud, er det imidlertid ikke til at opgøre størrelsen af kommunens tab endnu.

Tidl. Borgmester accepterer afgørelse

Imidlertid kan Finn Madsen (S) slippe med en bod på 5.000 kroner til Odsherred Kommune, hvis han inden for 30 dage erkender sit ansvar, skriver Holbæk Amts Venstreblad.

I dag oplyser han til TV2 ØST, at han har erkendt sit ansvar og at pengene allerede er blevet overført til Odsherred Kommune.

- Det er rart at sagen er slut. Jeg har taget til efterretning, at jeg kan nøjes med at betale en bod på 5000 kroner til Odsherred kommune. Det har jeg gjort her til morgen og så er den sag ude af verden, siger den tidligere borgmester.

Byrådsmedlemmer overvejer klage

Men det er dele af byrådet ikke tilfredse med. De vil nu høre Indenrigsministeriet om det er muligt at få forhøjet bødestørrelsen.

- Vi synes ikke det står mål med de udgifter, der er for Odsherred Kommune. Fire millioner kroner kontra fem tusind kroner er ikke okay, siger Hanne Pigonska (V), Byrådsmedlem, Odsherred

Usædvanlig sag i Danmark

Sagen er stort set uden fortilfælde i Danmark. Retspraksis er begrænset til et tilfælde, hvor et antal politikere blev idømt en bøde på netop 5.000 kroner, skriver Venstrebladet.

02:15 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App